Den allerførste skiferie

Tilbage i januar var jeg på min aller aller aller første skiferie, som både var fantastisk sjov men også mega skræmmende. Til jer der har været afsted siden I var børn – shit hvor er I heldige. Børn tænker ikke over de voldsomme rullefald, der kan forekomme, når du prøver at dreje eller kører for stærkt. De er jo frygtløse!

.. Så der stod jeg – 24 år – og kiggede på de små overdrevet søde børn, som bare kørte derud ad, imens jeg selv rystede af skræk, når jeg skulle ned ad en blå bakke. Efter et par dage, hvor der blev prøvet grænser af (både på ski, men også i mit og Joe’s forhold) begyndte jeg at se charmen. Normalt er jeg egentlig ikke til fart, men pludselig kørte adrenalinen rundt i kroppen, og jeg nød det rent faktisk! At overkomme et bjerg helt uden at falde, var pludselig den bedste følelse.

skaermbillede-2017-02-09-kl-18-58-26

Det der med at skulle på skiferie, har jeg egentlig altid gerne ville prøve, men jeg har samtidig også skubbet tanken lidt væk, fordi en vinterferie sydpå altid har været mere tiltalende for en frossenpind som mig. Men denne gang var min kæreste og et vennepar fastbesluttet på at vi skulle afsted, og når man så får rejsen i julegave, er der ikke andet for, end at springe ud i det. Turen gik til Sölden i Østrig, hvilket var et fantastisk smukt sted! Vi boede nede i en dal, som var omgivet af høje bjerge og det må siges at være idylisk! Hytten vi boede i var utrolig hyggelig og med en ægte østrigsk charme. Pejs og det hele! 🙂 Heldigvis lå hytten kun nogle få meter fra gondolerne, hvilket jeg blev rigtig glad for, da jeg fandt ud af, hvor sindssygt besværligt det var at gå i skistøvler!

skaermbillede-2017-02-09-kl-18-49-58

skaermbillede-2017-02-09-kl-18-50-08

Hvis der skulle sidde flere tilbage derude, som har deres første skiferie til gode, har jeg her samlet 5 tips:

1. Find en balance imellem at være modig, men ikke for overmodig.. Rød bakke på første dag = OVERMODIG (dumt!)
2. At skulle have skitøj af og på er lige så besværligt, som man tror – men drik en Radler, så går det nok.
3. Tag en kæreste/ven/far med som kan hjælpe med at bære dit udstyr, for shit det kan være tungt!
4. Hvis du skal stå på ski, skal du altid længere ned i knæene, end du tror.
5. Tag andre spil med end kun kortspil – så sjovt er det heller ikke altid. Dog hjælper det med en Radler, hvis du taber 😉

skaermbillede-2017-02-09-kl-18-50-26

(Havde ikke lige et billede af en Radler – men her er der øl og jägerbombs!)

Til dem der skal på skiferie i vinterferien: rigtig god tur og pas på jer selv!

BYE BYE!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *