Hov, har du forresten set …

Det er nok én af de sætninger, jeg benytter mig mest af og det siger nok også lidt om mine weekender..

Når jeg til tider bliver træt af komedieserierne på Netflix og realityprogrammerne på Viaplay hopper jeg over til dr.dk, for her kan jeg for alvor udvide min horisont (altså, selvom jeg bliver siddende i sofaen). Nogle gange falder jeg over en dyster true story og andre gange er det dansk humor – når det er allerbedst! Her er mine favoritter fra dr.dk.

De bedste programmer på dr.dk

  • 10 år senere: Martin Høgsted og Anders Grau spiller Micki og Lars – et par der har været sammen i 10 år. Det er vanvittigt sjovt, at se de små kampe, som stort set alle kender fra deres egne forhold. Hvis du skal se én ting på DR, så er den her serie den vigtigste!
  • Forført af en falsk profil: Okay, den her er også ret vigtig. Det er nemlig underholdning på højt plan. I dokumentarserien følger man flere piger, der alle har haft et forhold med den samme person på nettet, som viser sig at være en catfish. Jeg slugte det hele på én dag, da jeg bare måtte vide, hvem der catfishede dem ..
  • Vanviddet i Waco: Af en eller anden årsag, synes jeg, at sekter er noget af det mest spændende. Tænk at normale mennesker kan blive så hjernevaskede, at de “tjekker ud” af deres almindelige liv og bliver i stand til at gøre de mest absurde ting. Det er ufatteligt og Vanviddet i Waco er ingen undtagelse.
  • Mordkulten Manson: Lidt i samme boldgade som ovenstående, for her handle det nemlig også om hjernevaskelse og en uhyggelig sekt. Måske har du allerede hørt om Charles Manson, den berygtede seriemorder fra USA, som forvandlede unge menesker til barbariske dræbere. I denne dokumentar hører man hidtil ukendte optagelser, det gør os klogere på, hvad der skete i sekten dengang.
  • Mit hemmelige match: 10 unge mennesker flytter ind i et stort hus og skal bo sammen. Hvad de tror, er et program om et kollektiv, viser sig at være et eksperiment om personlighedstyper og matchmaking – både i form af kærlighed og venskab, men også modstridende parter. Virkelig god underholdning!
  • De perfekte piger: Vi piger skal være bedre til at embrace det uperfekte. Disse tre piger kæmper en kamp med altid at skulle fremstå perfekte, og skal hver uge give sig selv en opgave, der skal hjælpe dem hen i mod en tilværelse hvor det uperfekte er okay.
  • Koden til kærlighed: 4 par er blevet matched ved hjælp af en algoritme og de skal nu prøve at bo sammen i en måned. I modsætningen til “Mit hemmelige match” ved deltagerne godt, at de er et match og de skal nu finde ud af om kærligheden kan blomstre eller om der skal mere end videnskab til at kunne finde den famøse gnist frem. Jeg er lige gået i gang med 2. sæson og jeg elsker det! Hvis du er fan af Gift ved første blik, så SKAL du se Koden til kærlighed.
  • Monte Carlo elsker USA: Jeg elsker de to mænd. Det gør jeg sgu. Hvis du endnu ikke har set Esben og Peter i USA, så ville jeg bare lige gøre dig opmærksom på, at DR har denne perle liggende.

4 thoughts on “Hov, har du forresten set …

Skriv et svar til Maja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *