Hvordan tackler vi adskillelsen?

Den 30. august 2018. Dagen jeg havde frygtet i flere måneder. Mr. V (som han selv har valgt at hedde på le blog) drog afsted til Sydamerika i 3,5 måned. Det gjorde ondt. Derfor fulgte jeg også efter ham dagen efter, så vi kunne feriere sammen de første 8 dage i Chile. Hvad man ikke gør for luufff!

De 8 dage i Chile gik stærkt – alt for stærkt, og dagen kom hvor vi for alvor skulle sige farvel i Santiago lufthavn. Der ventede mig en 19 timers flyvetur hjem og mere eller mindre et knust hjerte. Ja, jeg er lidt dramatisk, men det gør også historien bedre 😉 Det var uden tvivl det værste døgn i mit liv og det kunne min sidemand i flyet også godt se. “Are you okay?”, “Can I do something for you?” – “I’m fine, but thanks” fik jeg fremstammet. Virkelig et ynkeligt øjeblik, når jeg lige ser tilbage.. Derefter ventede også en lorteuge, hvor alt var lidt for uoverskueligt. Men på en eller anden måde, sidder jeg alligevel her 9 uger efter, og har nu kun 3 uger tilbage uden Mr. V. Og det er sgu egentlig gået meget godt. Vi har fundet en rutine, der passer os begge og gør adskillelsen tåleligt. Det kræver, at vi begge to gør plads i hverdagen til at facetime, ringe og skrive sammen, så vi hele tiden får prioriteret forholdet. Nogen gange er det dybe samtaler, andre gange er det ligegyldig hverdagssnak, men det betyder alligevel en hel del.

Da jeg nok ikke er den eneste, der sidder, har siddet eller snart skal sidde i samme situation, synes jeg, at det ville være oplagt at give mine tips og råd til hvordan man tackler adskillelsen bedst muligt.

Før

Vi havde på forhånd aftalt, at vi ikke ville lave den helt store scene i lufthavnen, og valgte derfor at sige farvel på hotelværelset og give et hurtigt kram og kys i lufferen. For os var det den rigtige måde at gøre det på, da en lang farvelceremoni kun ville rive op i følelserne og gøre det hele mere ulideligt.

Inden vores farvel havde vi oprettet en blog (ja, jeg kan ikke få nok af bloggerlivet åbenbart), som var privat og derfor kun til eget brug, så vi kunne opdatere hinanden på hvad der skete i vores liv. Da der er en 6-timers tidsforskel, betyder det, at de ting vi oplever tit er imens den anden sover og det er generelt bare super hyggeligt at vågne op til et indlæg om, hvad din kæreste har lavet. Selvfølgelig ringer og skriver man sammen, men på længere sigt er jeg sikker på, at det bliver sjovt at have noget konkret fra “dengang du var i Peru”. Jeg tænker i hvert fald at printe vores blogindlæg ud og gemme dem som minde.

Under

Regel nr. 1 for dig der er “efterladt hjemme”: OPLEV, UDFORSK, LAV NOGET. I de fleste tilfælde er det bare lidt federe for den, der er afsted, da alt er nyt og spændende, men det betyder ikke, at du ikke kan gøre det til en fed tid for dig. Se det som en mulighed for at gøre det DU gerne vil. Tag ind og se den musical som din partner alligevel ikke har vist interesse i, tag på en storbysferie med din bedste veninde, prøv en ny hobby af. Bare GØR noget, så du også kan fortælle lidt, når I snakker sammen.

De fleste dage vil forhåbentlige gå godt og hurtigt, men der vil også være dage, hvor savnet er lidt for stort. For mig er det næsten altid om søndagen, så der har jeg givet mig selv lov til at være ekstra sørgelig. Spise det jeg vil, tage dynen ind i sofaen, gå en tur med en veninde og egentlig bare hygge lidt om mig selv. Dagen efter er alt godt igen. Det er okay ikke at være cool og ovenpå hele tiden.  Til gengæld prøver jeg så vidt muligt, at være positiv når Mr. V ringer (også når jeg egentlig bare er sur over, at han absolut skulle rejse). Det er en “once in a lifetime opportunity” for ham, og derfor skal jeg ikke ødelægge det ved at surmule. Det kan man gøre til veninderne.

Hold så vidt muligt stadig kontakt til din kærestes familie/venner.  Det er det tætteste, du kommer på din partner i den tid han er væk, og de mærker garanteret også et savn, som I kan være fælles om. Det er rart at vide, at der er andre som også synes det er lidt hårdt, og det kan tit gøre det hele mere tåleligt.

Efter

Da vi stadig har 3 uger tilbage, kan jeg endnu ikke bidrage med gode råd til når kæresten kommer hjem. Jeg tænker, at det er en omvæltning for begge parter, når man har været så selvstændig i så lang tid. Jeg er overbevist om, at det ikke bare er happy days, når man er vant til at have dynen og fjernbetjeningen for sig selv haha. Det kan der helt sikkert komme et blogindlæg ud af så stay tuned 😉

Selvom det er pisse hårdt, så har det kun styrket vores forhold, så hvis du eller din kæreste går med tanken om at tage et semester i udlandet, men er bange for konsekvenserne og savnet, så kan jeg kun sige GØR DET. I skal nok få det til fungere!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *