Mit Frederiksberg

Det gode ved at studere er, at der pludselig kan poppe en sms op hvor der står: “læreren er syg, du har fri”. Selvom jeg lige har haft påskeferie, begyndte jeg alligevel at trække lidt på smilebåndet, da jeg i går modtog denne besked.. Halleluja for fridage! Det resulterede i, at jeg stod lidt senere op end normalt, spiste en Acaíbowl og fandt så ud af, at der ikke var mere kaffe.. Satans, så blev jeg jo nødt til at gå ud i det enormt flotte solskinsvejr og købe en kop kaffe. Tough life! 😉

Da der ikke var så mange planer på programmet (andet end lektier selvfølgelig), gik jeg en længere tur rundt i nabolaget. Det er noget af det bedste, jeg ved – Frederiksberg på en solskinsdag.

Jeg kom derfor i tanke om alle de steder, jeg nyder at besøge på Frederiksberg og dem ville jeg dele med jer 🙂

Ipsen og co (Gl. Kongevej): Her køber jeg altid min to-go kaffe! Caffe latte m. dobbelt shot, så kører det! Caféen er også noget af det hyggeligste, da der er en afslappet, personlig stemning. Desuden er deres stel så fint og gammeldags, hvilket jeg elsker.

Dora (Værnedamsvej): Her finder du alt det unikke og antikke til din bolig. Der er både store møbler, som borde og stole, men også de helt små ting som notesbøger og æggebæger. Jeg er vild med butikken, fordi at jeg altid bliver inspireret og finder ting, som man ikke ser andre steder. Hvis du er vild med vintage, er det helt klart et besøg værd.

Værnedamsvej (i det hele taget): Det er ikke kun Dora, der er et hit. Hele Værnedamsvej er vidunderlig. Jeg slentrer op og ned af gaden stort set hver dag og jeg elsker det. De små lokale butikker, den franske skole, Falernum der altid er proppet og Letz Sushi, som jeg besøger liiiidt for ofte. Værne har helt klart mit hjerte <3

Landbohøjskolens have (Bülowsvej): Her finder man den flotteste lille oase midt i byen og et rigtig godt alternativ til Frederiksberg have. Jeg bruger sommerdagene lige her!

Salon 39 (Vodroffsvej): Cocktailbaren på Vodroffsvej er helt speciel. De drinks der bliver serveret er helt unikke og mega lækre, der bliver spillet hyggeligt jazz musik og stilen er meget sofistikeret. Helt klart et besøg værd!

Avec (Gl. Kongevej): Tøjbutikken over dem alle! Jeg kan ikke gå forbi butiksvinduet uden at stoppe op og gispe lidt efter vejret, for hooooold nu op hvor er der lækkert tøj. Desværre passer priserne ikke helt til min SU, men jeg kan slet ikke vente til at komme ud på arbejdsmarkedet og derved få muligheden for, at svinge dankortet lidt oftere i Avec 😉

Rigtig god aften – Byyyeee!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *