.. Og så gik der 81 dage

Man ser det gang på gang. Bloggere der undskylder for deres manglende tilstedeværelse på domænet. Det var egentlig meningen, at jeg ikke skulle være “en af dem”, men her er jeg alligevel. Der er gået 81 dage siden mit sidste blogindlæg, og det er simpelthen fordi livet kom i vejen. Så undskyld – og så snakker vi ikke mere om det 😉 Jeg er tilbage og det er dejligt!

Der er sket en del de sidste måneder, da jeg både har været på en lille lækker ferie til Rhodos og så er Joe og jeg flyttet op i en større lejlighed. Samme dejlige, stille og rolige område ved siden af hyggelige og livlige Gl. Kongevej på Frederiksberg. Jeg vil inden længe lave et indlæg om processen, da vi har været igennem en stor renovering og jeg er blevet en del klogere på Do’s & Don’ts, når man går ind i et så stort boligprojekt.

Noget af det største, der er sket på de 81 dage, er at min nevø Oscar er kommet til verden. Da jeg ikke selv har børn (endnu!), er det klart den mest fantastiske oplevelse at møde ham for første gang. Det er også en smule skræmmende at se hvor krævende det er med småbørn, så jeg nyder min rolle som den seje faster, der kan smutte, når der er for meget gråd 😉

Det var egentlig bare en lille update herfra – men smut ikke for langt væk, der kommer snart mere på domænet.

God aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *