Søndagstanker #1

Søndag. Dagen jeg elsker, men som jeg også til tider ikke elsker (“hade” er et lidt voldsomt ord, så vi holder os til “ikke elsker”). Jeg reflekterer altid en hel del om søndagen og kan derfor godt virke en anelse fraværende og stille. Tankerne flyver rundt: Nåede jeg det, jeg skulle i løbet af ugen? (nej). Har alle omkring mig det godt? (det håber jeg). Har jeg for høje forventninger til mig selv, eller er mine forventninger ikke høje nok? (intet svar). Om aftenen kunne jeg virkelig godt bruge en stopknap til alle de tanker, for der er det helt umuligt at få ro på øverste etage. Heldigvis er der dage, hvor tankerne er enormt positive, dage hvor jeg føler mig selvsikker, når jeg lukker øjnene og hvor jeg falder i søvn med et smil på læben. Det føles som sådan én søndag i dag.

Det var faktisk slet ikke meningen, at det skulle handle om mine søndagsrefleksioner, men det er lidt svært at styre hvad der kommer ned på bloggen engang i mellem. Jeg ville til gengæld give et lille throwback til ugen der gik, for den har faktisk været ret så lækker!

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-13-47

Ugen startede i vindueskarmen, hvor der blev læst op til eksamen. Senere fik jeg afprøvede én af vindueskarmene i vores nye lejlighed. Jeg er lidt tosset med vindueskarme, fordi det er der, jeg finder ro, men hvor jeg samtidig kan følge med i verden udenfor.

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-16-55

Efter et par dage med eksamenslæsning (LÆS: poser under øjnene, ingen make-up og for meget kaffe), skulle jeg spise frokost med mine to veninder. Jeg havde brug for at krølle håret, tage sommerligt tøj på og ja, bare gøre noget ud af mig selv igen. Et selfie var derfor på sin plads!

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-05-06

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-05-24 skaermbillede-2017-05-28-kl-20-05-42

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-05-57

Torsdag var perfekt! Dagen bød på frokost hos Lauras på Værnedamsvej, gåtur rundt i København, Sandwich-is fra Nicecream (som jeg har ville prøve i SÅ lang tid), Aperol Spritz ved Riga-boden og en aften i gården med brætspil og godt selskab.

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-06-42

Om fredagen skulle jeg tage mig sammen til at læse op til eksamen, men uden mad og drikke duer helten ikke! Min veninde og jeg startede derfor ud med lækker brunch fra Bistro Royal, hvor vi prøvede Den kalorielette, som virkelig kan anbefales! Derefter satte vi os over på Københavns bibliotek og var lidt produktive 😉

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-07-16

I går (lørdag) havde Joe og jeg inviteret min fars side af familien forbi til grill efter en dejlig kanalrundfart. Det var super hyggeligt, men også en smule opslidende at være “vært” for 15 mennesker, haha.

skaermbillede-2017-05-28-kl-20-21-43

skaermbillede-2017-05-28-kl-21-38-36

I dag har jeg haft ondt i håret, efter for meget rødvin med familien. Jeg har derfor ligget i sengen det meste af dagen og set Prison Break og The night of. Joe fik mig dog med ud og gå senere på eftermiddagen og jeg var da også et smut forbi køkkenet for at hente vandmelon. Ummmh!

Byyyeee <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *