Tilbageblik på 2017

2017 har været præget af store beslutninger, nye begyndelser og et par afslutninger. Det har været et følelsesladet år, som jeg glæder mig til at sætte et punktum ved om få dage. Jeg har lavet et lille “recap” af de største begivenheder i mit liv de sidste 12 måneder.

Studiet

Jeg blev uddannet Markedsføringsøkonom i januar og valgte at læse en top-up i International handel og markedsføring på Cphbusiness. Det var dog en forvirrende tid i starten af 2017, da jeg var meget splittet imellem at læse videre eller udforske arbejdsmarkedet. Jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg (selvom jeg er ekstremt skoletræt) da det har givet mig en klar opfattelse af, hvad jeg gerne vil arbejde med, når jeg bliver færdiguddannet i sommeren ’18.

skaermbillede-2017-12-28-kl-19-53-54

Bloggen 

2017 var også året, hvor jeg for alvor kom i gang med min blog Nordiske Noter. Efter min tid i praktik hos Bloggers Delight, fik jeg blod på tanden (egentlig et utrolig klamt udtryk) og jeg har holdt min begejstring oppe hele året. Bortset lige fra et par sommermåneder hvor motivationen virkelig havde gemt sig godt. Jeg er kæmpe fan af blogmediet og nyder at udfordre min kreativitet og skrivevne – men det er hårdt og tidskrævende! Jeg tager virkelig hatten af for alle bloggere, der formår at skabe underholdende og relevant content til deres læsere gang på gang. Kæmpe luffe herfra!

skaermbillede-2017-12-28-kl-19-53-54

Rejserne

Året bød på hele 3 dejlige rejser; en skiferie til Østrig, sommerhus i Frankrig og charterferie til Rhodos. Østrig sidder i den grad fast i hukommelsen, da det var min allerførste skiferie. Inden jeg tog afsted, var jeg overbevist om, at en skiferie aldrig kunne toppe en charterferie, men nu er der simpelthen ikke andet jeg hellere ville, end at suse ned af et bjerg! ‘Kæft det var skægt! .. At jeg græd de to første dage er lykkelig glemt 😉

skaermbillede-2017-12-28-kl-19-53-54

Familien

Den 19. august 2017 kom min lille nevø Oscar til verdenen og der gik ikke mere end et par minutter, før jeg ikke kunne forstille mig livet uden ham. Det første smil, det første grin og første gang han tog fat om min lillefinger – ‘aaaaamen altså, fuldstændig ubeskriveligt. Beklager mit følelsespladder, men han er bare D E J L I G !

skaermbillede-2017-12-28-kl-19-53-54

Følelserne

De sidste måneder af 2017 har været alt andet end lige til. I september gik min (daværende) kæreste og jeg fra hinanden efter 4 år og stod med en nyrenoveret lejlighed og et liv der skulle deles op i to. At miste ikke bare sin kæreste, men også sit hjem, sin svigerfamilie og den vennegruppe, der fuldte med kæresten, er ekstreeeemt hårdt. Jeg har derfor, mere end nogensinde før, brug for et nyt år og en ny start.

skaermbillede-2017-12-28-kl-19-53-54

I næste indlæg ser jeg frem på 2018, som jeg er sikker på, bliver et super spændende år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *