Træningsforløbet – uge 4

Som jeg nævnte i sidste måned, udfordrede Joe mig til et (hårdt) træningsforløb på 12 uger, hvor præmien ville være en charterferie. Jeg takkede ja og er nu i gang med min 4. uge. Indtil videre har træningen bestået af løbeture og styrketræning i Fitnessworld og jeg kan allerede mærke en markant forskel på mit humør, overskud og krop. Jeg mangler dog lige at komme i gang med yoga igen, hvilket jeg satser på, bliver i denne uge.

Det har været super rart at komme i gang, men det har også betydet, at jeg de sidste par uger har brugt udtryk som:

“Du må IKKE få mig til at grine!” (imens jeg dør af grin og græder over hvor ømme mine mavemuskler er)

“Aaav av aaav aavv” (når jeg skal op og ned af trapper dagene efter bentræning.. Det er da den værste følelse!)

“Hvordan kan jeg STADIG være øm? Hvorfor har du ikke ondt nogen steder?!” (sagt i frustration til Joe, når benene stadig ikke fungerer normalt på 3. dagen efter bentræning)

“Må jeg spise chokolade nu?” (.. sagt på vej ud af Fitnessworld)

skaermbillede-2017-07-18-kl-16-26-58Èn af de ting, der har givet mig motivation til at træne, udover den lovede charterferie, er mine nye løbesko fra Nike. De er enormt behagelige og ret så pæne, hvis jeg selv skal sige det. At få nyt træningstøj eller nye træningssko, giver bare lige de ekstra 10%, der skal til for, at det bliver en ekstra god træning. Faktisk er skoene sat ned til kr. 719,- på Sportmasters hjemmeside lige nu, så hvis du mangler løbesko, kan disse virkelig anbefales. Find dem HER.

Byyeee!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *